Programmet byder blandt andet på karetture og eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron, en række besøg med fokus på læring, bæredygtighed, innovation og fællesskaber, festlige indslag som fx en fejring i byparken i Gellerup, og en stor folkefest i Mindeparken, som begynder lørdag den 4. juni kl. 12.

Borgmester Jacob Bundsgaard glæder sig til at være vært for Hendes Majestæt Dronningen:

”Vi glæder os over, at Dronningen for første gang ankommer til Aarhus som del af et officielt sommertogt med Kongeskibet Dannebrog. Dronningen kanse frem til et yderst spændende og mangfoldigt program, som over to dage byder på et væld af oplevelser og viser både nye og velkendte sider af Dronningens Aarhus. Dronningen vil møde en række spændende mennesker fra mange forskellige dele af byen – fra Byparken i Gellerup til toppen af Danmarks højeste hus. Desuden er hele byen inviteret til at møde Dronningen på karetture gennem byen og ved en stor folkelig fejring i Mindeparken lørdag, i anledning af Majestætens 50-års Regeringsjubilæum,” siger Jacob Bundsgaard.

Anløb ved Havnepladsen

Sommerbesøget indledes fredag den 3. juni kl. 10 med anløb af Kongeskibet Dannebrog ved Havnepladsen i Aarhus Midtby. Her modtages Dronningen af blandt andre borgmester Jacob Bundsgaard og en festklædt by.